De studerende kommer fra otte forskellige uddannelsessteder, hvor de til daglig uddanner sig som markedsføringsøkonomer, serviceøkonomer, handelsøkonomer, finansøkonomer, produktionsteknologer, innovatører, datamatikere, installatører, autoteknologer og administrationsøkonomer.
Fra uddannelserne er de studerende vant til at arbejde med kreativitet, produktudvikling, finansiering, markedsføring, design af prototyper og udarbejdelse af forretningsplaner. Den viden får de brug for, når de under Innovation Cup arbejder sammen i grupper på tværs af uddannelserne. Sammen skal de løse konkrete innovative opgaver for en række virksomheder.
Rapport om innofactory.dk
Erhvervsakademi Dania har i perioden 2008-2010 etableret, udviklet og drevet Det virtuelle Studentervæksthus www.innofactory.dk med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, EU's Regionalfond samt Region Midtjylland.
www.innofactory.dk er den digitale platform for Erhvervsakademi Danias fokus på entreprenørskab, innovation, kreativitet og iværksætteri. Det gælder i undervisning, ved vor årlige Innovation Cup, som sted for digital værkstøjskasse og som mødested for vore studerende og undervisere.
Projektrapport om innofactory.dk (pdf)
Innovation Cup 2011-2012
Næste Innovation Cup holdes den 16.-17. november i uge 46, der er udnævnt til Global Entrepreneurship Week.
Erhvervsakademi Dania har valgt, at udgangspunktet for de studerendes opgave er at skabe værdi for en udvalgt virksomhed med udgangspunkt i en ”lykkepose”. Lykkeposen indeholder en række ting, som gruppen tager afsæt i, men som ikke nødvendigvis skal indgå i idéoplæg. Output er ikke løsninger, men ideer og konceptforslag til inspiration for de deltagende virksomheder.
Innovation Cup 2011-2012 finder sted på fire bootcamps i Viborg, Horsens, Skive og Randers. De fire bootcamps konkurrerer indbyrdes, og desuden kåres vindergrupper inden for forskellige kategorier såsom bedste innovative ide, bedste forretningsplan og mest kreative ide.
Formålet med Innovation Cup
- At danne tværfaglige netværk på tværs af erhvervsakademierne og uddannelserne. De forskellige uddannelser vil alle være repræsenteret med deres studerende.
- At løse konkrete opgaver for virksomheder og organisationer. En række virksomheder er tilknyttet projektet, så de studerende møder konkrete problemstillinger og opgaver i løbet af Innovation Cup.
- At træne samarbejde i bredt sammensatte projektgrupper. Det er et væsentligt formål med projektet at komme tæt på erhvervslivets arbejdsmetoder. De enkelte gruppemedlemmer vil have meget forskellig faglig baggrund i arbejdet med problemstillingerne og derfor stille krav til hinanden om forståelse og indlevelse.
- At dokumentere sin ide/produkt overbevisende. Grupperne skal opbygge en stand på Innovation Cup Messen, hvor idéerne og produkterne til slut bliver præsenteret. Et dommerpanel bestående af erhvervsfolk og undervisere bedømmer de mange idéer og koncepter.
Innovation Cup 2011
Under temaet "Service" arbejdede 500 Dania-studerende i tre dage innovativt med en virksomhedsopgave med brug af kreative teknikker. Det foregik i Rønbjerg Ferie Resort, hvor resultaterne til slut blev præsenteret på en messe.
Vinderne af de 4 priser
”My Choise/Mit valg" - et nyt koncept til virksomheden Urtekram - blev udviklet af gruppe 54, der vandt prisen for den mest innovative idé ved Erhvervsakademi Danias Innovation Cup 2011.
Prisen for den bedste og mest kreative proces vandt gruppe 50, som havde arbejdet med en opgave for Lantmännen Cerealia.
Gruppe 26 vandt en pris for den mest realiserbare idé i form af et alternativ til efterlønnen for Kristelig Fagbevægelse.
Endelig vandt Gruppe 11 Publikumsprisen. De havde udviklet figuren ”Urtekrammeren” til at repræsentere Urtekrams visioner og værdier omkring de økologiske produkter.
Læs pressemeddelelser
Se billeder fra Innovation Cup 2011
Se film fra Innovation Cup 2010 i Søhøjhøjlandet Gjern