VFF fik gode ideer med hjem fra INNOVATION DAY på Dania i Viborg

Viborg Fodsports Forening udfordrede danske og international studerende på Erhvervsakademi Dania uge 47. Hele ugen var kreativitet, innovation og iværksætteri på skemaet på Prinsens Allé 2 i Viborg
nyhed

”Disrupt” var kodeord for de studerendes fokus på Erhvervsakademi Dania i Viborg. Det gjaldt om at tænke markant anderledes hele entreprenørskabsugen 47. Det gjorde 200 førsteårs studerende i grupper, med processen fra idéudvikling, over koncept til udvælgelse og præsentation.  Udfordringer kom fra både Viborg Bibliotekerne og fra superligaklubben Viborg FF.

VVF lytter til præsentationer i Viborg

Alt skete på Prinsens Allé, hvor uge 47 startede friskt udendørs med en motivation til disruption. Fredag var der international innovationsdag, og kulminationen var Event Battle, hvor 2. års markedsføringsstuderende præsenterede deres event-projekter og ”battlede” mod hinanden. Med på udfordringerne fredag var fra Mercantec også en klasse fra handelsgymnasiet og elever fra auto- og it-erhvervsuddannelserne.

Innovationsprocessen er i gang med 100vis ideer

I alt var mere end 300 studerende engageret sammen med 11 undervisere, der mandag i uge 47 kickstartede entreprenørskabsugen ved at være fælles om aktiviteterne på tværs af fag og uddannelser.

Lise Mejlhede Kjeldbjerg, afdelingschef på Erhvervsakademi Dania i Viborg, glædede sig: ”Det var en fantastisk uge, og finalen om fredagen var kulminationen på et stort stykke arbejde fra studerende, undervisere og ikke mindst spændende udfordringer fra Viborg Biblioteker og Viborg FF. Vi er også meget glade for at have haft elever fra Mercantec med os gennem ugens udfordringer.”

Vindergruppen Viborg