Optagelse og studievejledning

Sommerstudiestart:

Du sender din ansøgning digitalt på www.optagelse.dk

Ansøgningsfrist for kvote 2 er den 15. marts kl. 12.00

Ansøgningsfrist for kvote 1 er den 5. juli kl. 12.00

Vinterstudiestart:

Normal ansøgningsfrist som ved sommerstudiestart. Er der ledige pladser, kan disse søges frem til 5. januar 2018  Der ansøges via web-blanket på eadania.dk fra uge 45.

Efter du har søgt

Når du har søgt om optagelse, vil du i løbet af kort tid modtage bekræftelse direkte fra den uddannelse du har søgt på. Alt afhængig af uddannelse arrangeres der forskellige studieforberedende aktiviteter. Aktiviteterne sker enten før endeligt optag eller umiddelbart op til studiestart. Dette kan f.eks. være i form af individuelle studieforberedende samtaler, studieforberedende kurser, fælles opstartsmøder eller lignende. Du vil få nærmere besked direkte fra uddannelsen.

Hvornår får jeg så svar?

Endelig optagelse sker ved, at du den 28. juli kl. 00.01 modtager et optagelsesbrev via din e-boks fra Erhvervsakademi Dania med tilbud om en plads på den højest mulige af dine prioriteter. 

Du får kun tilbudt plads ét sted. Pladsen på uddannelsen er først din, når du aktivt har sagt ja tak til pladsen. Hvis ikke du foretager dig noget eller siger nej tak, går pladsen til en anden. Du bekræfter din uddannelsesplads ved at benytte linket i det optagelsesbrev, du modtager fra os.

Søger du en ledig vinterstudiestartsplads får du besked om optagelse senest en uge efter deadline, som er i starten af januar.  

Ansøgning om SU

Læs mere om ansøgning om SU direkte på su.dk eller her

Særligt for den 1½-årige professionsbacheloruddannelse i International Hospitality Management

Du får i slutningen af juni besked om, om du er optaget på uddannelsen. Du får svar på den e-mailadresse, du har oplyst i din ansøgning. Læs mere om SU her.

Se denne lille film, hvis du vil vide mere om prioritering, kvote 1 og kvote 2, når du skal søge om optagelse på en videregående uddannelse. http://llk.dk/y0wdbn