Uddannelsesforløbet er inddelt i obligatoriske fag, specialeforløb og hovedopgave. I hvert semester indgår et overordnet gruppeprojekt, der fokuserer på følgende temaer:
- 1. semester: Samfund
- 2. semester: Sagsbehandling og informationssystemer
- 3. semester: Servicemanagement og kommunikation
- 4. semester: Speciale og hovedprojekt (evt. udlandsophold)
Undervisningsform og studiemiljø
Undervisningen er en kombination af holdundervisning, gruppearbejde, individuel vejledning og konkrete opgaver for eksterne virksomheder. Hvert semester mindst én større opgave, hvor der indgår kontakt til en virksomhed.
Vore studerende har adgang til open-learning-center døgnet rundt, alle årets dage. Der holdes mange spændende faglige og sociale arrangementer.