Markedsføringsøkonom-uddannelsen med speciale i internationalt salg omfatter også faget kundeforståelse.
Internationalt salg
Specialefaget internationalt salg omfatter personligt salg, salgsplanlægning, salgets faser og gennemførelse, CRM og projektsalg, salgspsykologi, salgsstrategier nationalt og internationalt.
Du lærer at tilrettelægge og gennemføre personlige salgsopgaver på både nationale og internationale markeder. Under skiftende markedsvilkår lærer du tillige at anvende de mest egnede salgsteknikker og salgspsykologi for at kunne gennemføre salgets faser. Du får indblik i salgsjobbet og dets karakteristika, sælgerens interne relationer, forskellene på kunder på B2B og B2C markedet, customer relationship marketing samt projektsalg. Desuden lærer du at tilpasse virksomhedens salgsstrategi på baggrund af etablering af netværk, research og udvidede relationer til kunderne.
Du får derfor stor indsigt i de forskellige typer af salg, der forekommer i virksomheder og bliver godt rustet til at arbejde med disse problemstillinger i praktikopholdet samt i forskellige interessante jobfunktioner efter uddannelsen.
Kundeforståelse
Specialefaget kundeforståelse omfatter salgets kulturparametre, salgets organisatoriske placering, kulturparametre på det pågældende marked, eksportmarkedsføring, segmentering med brug af kulturparametre, deltagere i købsprocessen, kulturbaseret management, målrettet kundekommunikation og salgets.
Undervisningsform
Undervisningsformen er en kombination af forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde med virksomhedskontakt.
Studievejledning
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du kontakte studievejleder Nikolaj Zethner på nz@eadania.dk eller telefonisk
87 11 44 05.
Kontakt
Afdelingsleder Susanne Dixen, Erhvervsakademi Dania, Randers, e-mail: sdi@eadania.dk
Uddannelsessekretær Hanne Melsen, e-mail: hm@eadania.dk, tlf. 87 11 44 00.