Medieproduktion
Specialefaget medieproduktion omfatter bl.a. dtp, grafisk design, webdesign og reklameteori.
Du kommer til at arbejde i vores nye og moderne medieværksted, hvor der er masser af muligheder for idegenerering og kreativ udfoldelse. Det betyder, at du skal være med til at planlægge og koordinere virksomhedens anvendelse af trykte og netbaserede medier.
Du får grundlæggende kendskab til begreber og værktøjer, der er forbundet med fremstilling af tryksager og andre publikationer, samt lærer at anvende programmel til bearbejdning af billeder, grafik og tekst.
Du vil ligeledes få grundig indsigt i anvendelse af professionelle programmer til opbygning og vedligeholdelse af et websted. Analyse og vurdering af virksomhedens optimale medievalg og mediekoordinering vil også indgå som væsentlige dele i faget.
Markedskommunikation
Specialefaget markedskommunikation omfatter bl.a. sproglig og visuel kommunikation, journalistik, medievalg og strategi.
Du lærer at forstå sammenhængen mellem virksomhedens idegrundlag, budskabets udformning og målgruppen, så den mest optimale kommunikationsstrategi kan vælges.
Du bliver fortrolig med genrer som pressemeddelelser, direct mail, sponsering mv. Du lærer at udarbejde og planlægge kommunikationsmateriale, så det passer til omverdenen.
Undervisningsform
Undervisningsformen er en kombination af forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde med virksomhedskontakt.
Virksomhedsbesøg
Med dette reklamespeciale vil der undervejs på studiet indgå flere virksomhedsbesøg, eller vi vil besøge dem. Eksempler på virksomhedsbesøg: Makers Kommunikation, DMA (Dansk Markedsanalyse A/S), TopToy A/S, Radio ABC, Arla Foods Amba, Grundfos, Skanderborg Festival osv.
Praktikopholdssteder
Du kan vælge at være i praktikophold på et reklamebureau, analysebureau, mediebureau, en avis eller i et konsulentfirma, en marketingafdeling osv. Nedenfor kan du se eksempler på virksomheder, hvor tidligere studerende har været, og hvor de har haft dette speciale.
- Makers Kommunikation Aps (reklamekonsulent på reklamebureau)
- Kvadrat A/S (redigering og branding af hjemmeside)
- Randers Amtsavis (pressemeddelelser, annoncer m.v.)
- Randers FC (marketing- og økonomimedarbejder)
- Buchs Grafiske (annoncer, medievalg)
- Lego A/S (marketingmedarbejder)
- Danish Crown A/S (markedsanalyser og nye markeder)
Karrieremuligheder
Som markedsføringsøkonom med speciale i reklame ligger vejen åben til attraktive nøglestillinger, hvor handelstalent og kreativitet går op i en højere enhed.
Med et passende supplement af praktisk arbejdserfaring kan du gøre karriere som fx:
- Marketingchef
- Marketingkoordinator
- Reklamekonsulent
- Kommunikationskonsulent
- Informationsmedarbejder
- Mediekonsulent
- Start af egen kommunikations-virksomhed
Studievejledning
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du kontakte studievejleder Nikolaj Zethner på nz@eadania.dk eller telefonisk
87 11 44 05.
Kontakt
Afdelingsleder Susanne Dixen, Erhvervsakademi Dania, Randers, e-mail: sdi@eadania.dk
Uddannelsessekretær Hanne Melsen, e-mail: hm@eadania.dk, tlf. 87 11 44 00.
Vælg reklame
Teori og praksis går hånd i hånd på reklamespecialet.
Læs pdf-fil