Del siden
 
       
 

Administrations-økonom

Bliv en alsidig administrativ koordinator med styr på tingene

Kan du lide at være den, der har overblikket, og nyder du at arbejde struktureret og detaljeorienteret? Uddannelsen giver dig en bred viden om virksomheders organisering og det samfund, de skal agere i. Du kan finde job i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Typisk vil du komme til at sidde i koordinerende stillinger, hvor din viden om samarbejde, kommunikation og organisation kommer dig til gode. Du kan fx blive administrativ koordinator, sagsbehandler, HR-assistent, projektleder, teamleder eller konsulent.

Video

Fakta

Titel

Administrationsøkonom

Uddannelsesniveau

Kort videregående uddannelse, 120 ECTS-point

Varighed

2 år

Praktik

3 måneders SU-berettiget praktik

Studiestart

August/september

Uddannelsesby

Horsens

Undervisningssprog

Dansk

Ansøgning

via optagelse.dk

Indhold og opbygning

Uddannelsen til administrationsøkonom kombinerer teori og praktik og bringer dig hele vejen rundt om det administrative område.

De første 3 semestre foregår på erhvervsakademiet, hvor du modtager undervisning på mindre hold.
Undervisningen er praksisorienteret og veksler imellem holdundervisning og arbejde i studiegrupper.
Du vil blandt andet deltage i virksomhedsbesøg og arbejde med aktuelle cases fra virksomheder eller offentlige organisationer

På fjerde og sidste semester skal du i praktik. Her skal du afprøve din teoretiske viden i enten en privat virksomhed eller hos en offentlig institution. 
Efter praktikken skriver du det afsluttende eksamensprojekt.

På uddannelsen kommer du omkring

  • Samfundsfag

    I samfundsfag undersøger vi vigtige samfundsmæssige forhold med udgangspunkt i den danske velfærdsstat. Vi går også et spadestik dybere og arbejder blandt andet med begreber som magt, interessevaretagelse og politik. Det gør vi for at få en grundlæggende forståelse af de mekanismer, der er på spil i samfundets løbende udvikling.

    Vi undersøger også rammerne for samarbejde mellem den private og den offentlige sektor. Alt sammen for at sætte dig i stand til at indgå i samarbejde på tværs af fag og organisationer.

  • Jura

    De juridiske fag på uddannelsen til administrationsøkonom giver dig en forståelse for den grundlæggende juridiske metode – og hvordan den anvendes på det administrative felt.

    Vi arbejder også med tilblivelsen af love og andre bindende regler:
    Hvor kommer love og regler fra?
    Og hvordan bliver de til gældende ret?

    Derudover arbejder vi med forvaltningsret, sagsbehandling og personaleret.

    Alt dette gør dig i stand til at indgå samarbejde om og medvirke i juridisk funderet behandling af sager i både privat og offentligt regi.

  • Kommunikation

    Kommunikation kan anskues som et gennemgående tema, som taler ind i alle fagområderne på uddannelsen.

    Der er fokus på kommunikationsteorier og kommunikationsmodeller samt konkrete værktøjer i forhold til mundtligt og personlig kommunikation, samt skriftlig kommunikation.

    Indeholder desuden intern og ekstern virksomhedskommunikation.

  • Økonomi

    Som administrationsøkonom vil du blive introduceret til samfundsøkonomi, internationale forhold og virksomhedsøkonomi.

    Du vil i løbet af uddannelsen få en forståelse for de forskellige problematikker, der kan opstå, når det handler om budgetlægning, projektøkonomi og den tredobbelte bundlinje i private virksomheder og i det offentlige.

  • Organisation

    Organisation omfatter mange forskellige elementer på uddannelsen.

    Første del er centeret omkring individ og samfund, hvilket handler om en organisations interne og eksterne rammebetingelser og vilkår; blandt andet teorier og modeller til at analysere og forstå en organisation og dennes kultur.
    Hvad består en organisation af?
    Hvad er motivation, og hvordan kan en organisation arbejde med motivation?

    Fagområdet tilbyder også viden omkring projekt- og teamsamarbejde. Under organisation er undervisningen i metoder også placeret. Her introduceres til dataindsamling; kvalitative og kvantitative metoder samt projektskrivning.

    På anden semester har organisationsfaget fokus på administration og samarbejde, hvor centrale teorier og modeller omkring forretningsmodeller og forretningsforståelse vil være i spil, sammen med hvordan organisationen kan arbejde med innovation og effektivisere arbejdsprocesserne eksempelvis gennem forandringsledelse.

    Desuden lærer du om ledelse, forskellige lederstile og ledertyper.

  • Databehandling, servicedesign og formidling

    Denne del handler om, hvordan en organisation kan arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring gennem evalueringer.

    På uddannelsen introduceres du til evalueringsteori og evalueringsmodeller, samt hvordan disse evalueringer kan generere data, som kan bruges i organisationen til at arbejde med optimering af ydelser og service.

    Du får viden omkring etik, og om hvordan du skal arbejde med GDPR i forbindelse behandling af data.

  • HR og personalejura

    I dette fag arbejder vi med de forhold, der gælder på det danske arbejdsmarked.

    På HR-området arbejder vi med rekruttering, udvikling, fastholdelse og afvikling af medarbejdere.
    Dette arbejde forudsætter, at der tages højde for en lang række faktorer, der knytter sig til de mennesker, som arbejder i virksomheden. Eksempelvis den overordnede HR- Strategi, personalepolitikken og arbejdsmiljøet (fysisk og psykisk).

    Det personalejuridiske område er præget af kollektiv ret, som er noget ret unikt i global sammenhæng. Men der er også et stort antal love og andre bestemmelser, som virksomhedens HR-funktion skal være opmærksom på.

    I dette fag lærer du at indgå i og varetage centrale funktioner i virksomhedens HR-arbejde.

  • Proces- og projektstyring

    I faget proces- og projektstyring arbejdes der med projektledelse og projektstyring, herunder dynamiske processer og innovation.

    Vi kommer omkring teorier og modeller, som er relevante for at kunne lede og styre projekter.

    Vi fokuserer på procesoptimering og kortlægning af aktivitetskæder, alt sammen for at kunne skabe det bedste resultat.

    Forandringsledelse og kommunikation er vigtige elementer i projektstyring og vil bliver inddraget i forløbet.  

studieordningen kan du læse en uddybende beskrivelse af uddannelsen, dens fagelementer og eksamensformer. Herunder mål for viden, færdigheder og kompetencer.  

Retninger

På 3. semester af uddannelsen skal du have disse spændende fag:

  • HR og personalejura:

    I dette fag lærer du at arbejde med tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere.

    Du kommer til at arbejde med medarbejderudvikling, personalepolitik og arbejdsret, så du bliver i stand til at arbejde med HR i praksis.

    Desuden lærer du om de juridiske aspekter, som knytter sig til HR-funktionen.

  • Proces- og projektstyring:

    I dette fag lærer du indgå i proces- og projektstyring i virksomheder og organisationer.

    Du lærer om at kortlægge aktivitetskæder og informationsstrømme med henblik på at kunne effektivisere arbejdsprocesser og skabe mindre spildtid og mere værdi for virksomheden.

    Faget ruster dig til at indgå i ledelse- og projektstyring i små og mellemstore projekter.

Herudover skal du vælge ét af følgende valgfag:

  • Bæredygtig forretningsforståelse og rapportering:

    I dette fag lærer du om bæredygtig forretningsforståelse, cirkulær økonomi og den tredobbelte bundlinje.
    Det handler blandt andet om, at mange virksomheders i dag har målsætninger for både økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social ansvarlighed.

    Her lærer du om de nyeste rapporteringsstandarder samt koordinering af dataindsamling og troværdig virksomhedskommunikation om bæredygtighedsindsatser – herunder markedsføringsloven.

  • SoMe Summer School i Canada

    I dette fag bliver du knivskarp til sociale medier, og du får mulighed for at opleve Toronto som studerende.

    Dania tilbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus en tre ugers sommerskole i midten af juli på Humber College i Toronto, Canada.

    Undervisningen foregår sammen med canadiske studerende og fokuserer på video-, tekst- og billedproduktion til sociale medier.

    Du vil blive undervist af undervisere fra Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Aarhus og Humber College.

    Læs mere om SoMe Summer School her.

  • Vietnam Summer School

    Tag med til Vietnam og grib chancen for at studere i og opleve et fantastisk, historisk og eksotisk land i rivende udvikling.

    På den to uger lange sommerskole kommer du til at arbejde sammen med studerende fra Danmark og Vietnam og besøge både lokale og internationale virksomheder samt relevant offentlige institutioner.

    Opholdet er en spændende mulighed for at booste dit CV med internationale kompetencer, mens du får oplevelser for livet.

    Læs mere om Vietnam Summer School her.

Praktik

Som et led i uddannelsen til administrationsøkonom skal du i praktik i tre måneder. Praktikperioden kobler din teoretiske viden med praksis, og du kommer til at opleve, hvilke jobfunktioner du kan arbejde med som færdiguddannet.

Du får ligeledes et godt billede af, hvordan et fuldtidsjob som administrativ koordinator ser ud, og ikke mindst får du praktisk erfaring til dit CV.

Hvor kan du komme i praktik?

Som administrativ koordinator findes der nærmest ikke en branche, hvor du ikke kan komme i praktik. Dine færdigheder bliver brugt over alt. Eksempler er kommuner, regioner, produktionsvirksomheder, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og andre virksomheder, der har administrative opgaver.

Hvordan finder du din praktikplads?

Arbejdet med at finde den rette praktikplads foregår i samarbejde med din praktikvejleder. Sammen med praktikvirksomheden opsætter I efterfølgende rammerne for forløbet, så du får mest muligt ud af din tid hos virksomheden.

Hos Erhvervsakademi Dania godkender vi desuden alle praktikaftaler, så du får det bedste udbytte af dit forløb.

Erhvervsakademi Dania ønsker, at du får den bedste start på din praktiksøgning. Derfor tilbyder vi dig platformen, Candeno. Her kan du oprette og uploade dit CV og ansøgning, og virksomheder har mulighed for at slå deres praktikstillinger op. På denne måde kan både du og virksomhederne finde det gode praktikmatch.

Smilende kvindelig studerende

Hvad kan jeg blive?

Med en uddannelse som administrationsøkonom kan du blive meget forskelligt - oftest med kontoret som omdrejningspunkt.

 
 

Du kan fx blive

Adgangskrav og optagelse

  • Adgangskrav til kvote 1

    For at blive optaget direkte via kvote 1 skal du have bestået en af følgende ungdomsuddannelser:

    • Den almene studentereksamen (STX)
    • Højere forberedelseseksamen (HF)
    • Højere handelseksamen (HHX)
    • Højere teknisk eksamen (HTX)
    • Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX)
    • Særligt HF-forløb for fremmedsprog (GIF)
    • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

    For alle gælder, at du skal have bestået fagene engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C.

    Faget er bestået, når det vægtede gennemsnit af samtlige opnåede karakterer i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding.

    Adgangskravene skal være opfyldt ved studiestart. Du kan derfor godt søge om optagelse, inden du er færdig med fx din adgangsgivende eksamen eller supplerende fag.

    Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient. Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen.

    Når du søger om optagelse via kvote 1, sker det derfor udelukkende på baggrund af dit eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen.

  • Adgangskrav til kvote 2

    Søger du gennem kvote 2, tæller flere faktorer med i optagelses-vurderingen. For at søge om optagelse gennem kvote 2 skal du enten opfylde kriterierne for kvote 1 eller en af følgende:

    • Generel kontoruddannelse eller kontoruddannelse med specialer
    • Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed, samt engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C

    Faget er bestået, når det vægtede gennemsnit af samtlige opnåede karakterer i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding.

    Du kan muligvis blive optaget på uddannelsen, selvom du ikke opfylder de formelle krav. Det kan du, hvis du kan dokumentere, at du har faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de formelle krav. Kontakt vejlederne længere nede på siden, hvis du er interesseret i en individuel kompetencevurdering med henblik på optagelse.

    Adgangskravene skal være opfyldt ved studiestart. Du kan derfor godt søge om optagelse, inden du er færdig med fx din adgangsgivende eksamen eller supplerende fag.

    Alle ansøgninger via kvote 2 bliver behandlet individuelt.

    Læs også vores generelle og uddybende "Op og ned på kvote 2", hvis du vil vide mere. 

  • Ansøgningsfrister

    5. juli kl. 12:00

    Her skal du søge om optagelse, hvis du ønsker at søge gennem kvote 1 og ønsker at blive optaget alene på baggrund af en dansk gymnasial eksamen. 

    15. marts kl. 12:00

    Her skal du søge om optagelse på en baggrund, som ikke falder ind under betingelserne for at søge til fristen 5. juli. Det gælder:

    Optagelse efter ansøgningsfristerne

    Du kan blive optaget efter ansøgningsfristerne, hvis vi har ledige studiepladser. Ansøgere, der søger inden fristerne, får dog tildelt en studieplads først.

    Optagelse på en ledige studieplads kan både ske efter kriterierne for kvote 1 og kvote 2. 

    Efter det ordinære optag gennem optagelse.dk sidst i juli vil du kunne finde de uddannelser, som vi har ledige studiepladser på og ansøge om optagelser på dem her

  • Kvotefordeling

    Kvote 1: 50 %
    Kvote 2: 50 %

  • Anbefalede genopfrisknings-kurser

    Giv dig selv en god start på dit nye studie som administrationsøkonom med lidt forberedelse, inden studiet for alvor går i gang.

    Særligt, hvis det er længe siden, at du sidst gik i skole, kan det være en god investering. 

    Vi anbefaler følgende kurser.   

    Økonomisk matematik

    Erhvervsøkonomi

  • Kandidatreglen

    Kandidatreglen betyder, at hvis du allerede har gennemført en kandidatuddannelse fra Danmark eller udlandet, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den uddannelse, du ønsker optagelse på.

    På uddannelser med frit optag uden dimensionering har reglen derfor ingen betydning. 

    Er du i tvivl om noget, er vi klar til at hjælpe og vejlede. Ring til os eller send os en mail på HvadKanJegBlive@eaDania.dk, så vender en af vores studievejledere retur til dig.

  • Søg om merit

    Hvis du har gennemført relevante uddannelser eller dele heraf i enten Danmark eller udlandet, skal du søge om at få merit. Du er, når du sender din ansøgning forpligtet til at informere om de relevante uddannelseselementer du har. Læs mere om merit.

  • Søg via optagelse.dk

    Din ansøgning skal laves digitalt på optagelse.dk og du skal bruge dit nemID.

    Du kan lave din ansøgning i flere omgange, og den er først sendt afsted, når du har underskrevet digitalt med dit nemID. Det sidste skal du til gengæld huske at gøre inden ansøgningsfristen.

    Du kan søge om optagelse til det kommende studieår fra 1. februar. Fristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12:00, og for kvote 1 er det 5. juli kl. 12:00.

  • Søg frem til studiestart

    Hvis vi har ledige pladser på vores hold, optager vi studerende helt frem til studiestart i august. Der er de samme adgangskrav som ellers.

    Ledige pladser vil du op mod studiestart altid finde her.

Studieliv

Vi vil gerne gøre din undervisning hos Dania nærværende og praksisorienteret. Det betyder blandt andet, at du modtager undervisning på mindre hold med plads til at stille uddybende spørgsmål, så du kan få så meget viden med dig som muligt.

Det betyder samtidig, at vores undervisere går op i, at du trives fagligt og socialt. Med andre ord er det et nærværende studiemiljø, hvor der er plads til alle. 

Vi tror nemlig på, at du lærer bedst, når du trives med dine studiekammerater og undervisere, samt når du befinder dig i et studiemiljø med plads til lige netop dig.

Internationale muligheder

Er udlandsarbejde en af dine store drømme, og har du altid været fascineret af udlandet og forskellige kulturer? Så er et udlandsophold i forbindelse med dit studie til måske lige noget for dig – og så giver det lidt ekstra til dit CV. Tjek dine internationale muligheder som studerende på Dania herunder.

Ekstra tilbud

Både før og under dit studie tilbyder vi dig noget ekstra. Vi vil nemlig gerne give vores studerende de bedste forudsætninger for at få en god studietid hos os og en god karrierestart. 

Før du starter hos Erhvervsakademi Dania, tilbyder vi derfor en række forskellige genopfriskning-kurser, og under dit studie kan du vælge at supplere din uddannelse med ekstra viden, så du står endnu stærkere som nyuddannet. 

Bliv klar til studiestart med et genopfrisknings-kursus

Forud for studiestart tilbyder vi altid flere kurser, som har det formål at hjælpe dig til at få en god start på din uddannelse hos os.

Vi har primært korte kursus tilbud, så du bliver præsenteret for teori, øvelser og opgaver fra første dag på studiet. Derfor oplever mange, at det er en stor fordel at starte med at genopfriske deres viden. Det er selvfølgelig frivilligt, men mange har stor glæde af det. 

Se de forskellige kurser.

Stå stærkere med et ekstra fag

Har du overskud og lyst til det i dagligdagen, tilbyder vi dig at læse et akademifag hos os sideløbende med din fuldtidsuddannelse. 

Et akademifag vil give dig noget ekstra til CV'et og kan lette dit arbejde med at finde praktikplads under og job efter endt studie. 

 

Vi tilbyder i udgangspunktet ekstra akademifag både online og på vores campusser i foråret og efteråret. 

Kontakt og vejledning

Studievejledningskoordinator
Erhvervsakademi Dania

Praktiske oplysninger

  • Uddannelsens niveau

    Uddannelsen til administrationsøkonom er en kort videregående uddannelse på 120 ECTS-point. Forkortelsen står for "European Credit Transfer and Accumulation System", og betyder kort sagt for dig, at du kan få uddannelsen anerkendt i andre europæiske lande. 

    I den officielle kvalifikationsramme over livslang læring ligger uddannelsen på niveau 5 af 8. Du kan efterfølgende læse videre på en uddannelse, der ligger på niveau 6. Det kan du f.eks. ved at læse en halvanden årig professions-bachelor top-up. Efter det er din vej åben for at læse videre på niveau 7 og slutteligt 8, som er forskergraden.

    Uddannelsesstigen er nem overskuelig i en visualiseret udgave.

  • Læs videre

    Som administrationsøkonom har du forskellige muligheder for at læse videre. 

    Du kan læse en top-up på halvandet år og dermed stå med en professionsbachelorgrad.
    Det gælder fx top-up bacheloren i dataanalyse eller innovation og entrepreneurship. Hvis du ønsker at læse administrationsbachelor efter uddannelsen, kan du få merit for en del af uddannelsen.

    Du kan også læse på deltid mens du er i arbejde, hvor du enten kan læse videre på en diplomuddannelse eller supplere din uddannelse med forskellige akademifag.

    Der er også mulighed for at bygge videre på uddannelsen i udlandet.

    Mulighederne for videreuddannelse som administrationsøkonom udvikler sig løbende, og hvilke muligheder du har, vil også afhænge af, hvad du i øvrigt har af uddannelse og erfaring.

  • Økonomi og SU

    Uddannelsen til administrationsøkonom er SU-berettiget. Du kan læse mere om SU på su.dk.

    Bor du i lejebolig kan du muligvis få boligstøtte af din bopælskommune. Dine specifikke muligheder må du forhøre dig om hos din kommune.

  • Studiebolig

    Alle vores campusser er beliggende i byer, hvor du som studerende har god mulighed for at finde en bolig til SU-venlige priser.

    På campussiderne, som tilbyder denne uddannelse, kan du læse vores lokale personales gode råd om bolig i netop den by.

     

    Horsens

     

  • Studieture

    Alle uddannelser arrangerer studieture. På de lokale campussider, kan du se, hvilke studieture, som man arrangerer for de studerende. 

     

    Horsens

     

     

  • Eksamen

    I løbet af din studietid vil du møde forskellige prøver og eksamener, nogle vil være skriftlige mens andre vil være mundtlige. Din uddannelse slutter altid med en afsluttende opgave, som du efterfølgende skal forsvare til en mundtlig eksamen.

    I studieordningen kan du se flere detaljer for eksamener og prøver under uddannelsen. Du kan også læse mere i eksamensreglementet.

  • Bøger

    Inden du starter og før hvert semester, vil du modtage en liste over litteratur, som du skal anskaffe dig.

    Nogle køber bøgerne fra ny, mens andre finder noget af litteraturen brugt eller låner sig til det. Udgifter til undervisningsmateriale som bøger og anden litteratur skal du selv betale.

  • Hjælp hvis jeg er ordblind eller har andre særlige behov

    Du har mulighed for at få hjælp via Specialpædagogisk Støtte-ordningen (SPS), hvis du har brug for ekstra hjælp til at kunne gennemføre uddannelsen på samme vilkår som andre. Læs mere om SPS.

  • Studieordning samt andre informationer

Underviserere i Horsens

Adjunkt
Viborg
Lektor
Horsens
Adjunkt
Horsens

Du kan også overveje at læse

Studievalg: Fra selvstændig med systue til administrativ koordinator

15.03.2024

For 36-årige Sarrah Njoaell er administrationsøkonom-studiet i Horsens en mulighed for at kombinere sin erfaring som selvstændig med sine evner i planlægning og projektstyring

Sara tænder på hele paletten af Human Resource-opgaver

01.06.2023

Hun har ikke taget den lige vej, 33-årige Sara Noer, fra studenterhuen til sit nuværende job som administrativ medarbejder på Grønnevang Skole. Men administrationsøkonom-uddannelsen på Dania gav hende værktøjerne til at arbejde med det, der interesserer hende.

Rosa vil være administrationsøkonom

06.07.2022

Med to små børn og en mand er Rosa Laugesen nødt til at være godt organiseret for at få hverdagen til at gå op. Nu har hun søgt ind på administrationsøkonomuddannelsen på Dania i Horsens, så hun også kan bruge sit organisations-talent professionelt

Gældsstyrelsen giver Tania spændende faglige udfordringer og arbejdsglæde

27.06.2022

Tania Rauff har været vidt omkring i sit arbejdsliv, og hun har gennemført flere uddannelser uden at ramme helt plet. Det gjorde hun til gengæld på administrationsøkonom-uddannelsen, og i dag arbejder hun hos Gældsstyrelsen i Grenå.

Administrationsøkonom HR-ansvarlig ved tandlæge

14.06.2022

- Du ligner en administrationsøkonom. Det fik Thit Wede Jodehl at vide, da hun kom til åbent hus på Dania, og det viste sig at være helt rigtigt. Blandingen af jura, drift og organisation gjorde, at hun i dag sidder som HR-ansvarlig ved tandlægerne Smil med Østergaard.

Se video

Tanja tør tage teten

06.07.2020

Social- og sundhedshjælperen Tanja Rasmussen er en af de mange, som håber at kunne starte på erhvervsakademiet i Horsens efter sommerferien

Hjalp denne side dig?