Serviceøkonom

En uddannelse til Serviceøkonom i Randers eller Skive er en toårig videregående uddannelse, som klæder dig på til at arbejde indenfor oplevelsesbranchen. Hvis du arbejdsmæssigt tænder på at være med til at kunne skabe oplevelser for andre mennesker, så er du havnet det rigtige sted!

Vores serviceøkonomer arbejder indenfor mange forskellige felter og mange brancher. Vi har tre forskellige specialer målrettet forskellige brancher:

  • Sport- & Event Management - til dig, der drømmer om at arbejde med events og sportsbegivenheder på et professionelt plan. Uddannelsen kan læses i Randers - se mere her
  • Hotel- & Restaurant Management - hvis du vil arbejde indenfor en branche, som skriger på kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Uddannelsen kan læses i Randers - se mere her
  • Turisme Management - hvis du elsker at arbejde med mennesker og har lyst til at sælge Danmark til udenlandske besøgende. Uddannelsen kan læses i Skive og Randers - se mere her

Forrige
 
Næste
 
 

Det gør vi også! Derfor arrangerer vi hvert forår, at vores serviceøkonom studerende kan tage en måned af Deres studie i Florida, USA. Her oplever de hvordan man kombinerer det teoretiske de lærer på uddannelsen, med hvordan det fungerer i virkeligheden på en af verdens største Hospitality destinationer.

Du kan følge Deres tur via denne blog hvor der dagligt opdateres om stort og småt fra livet i Florida. Derudover kan du se en masse fede billeder på Instagram!

Holdet fra 2016

Serviceoekonomer Holdet I Usa

 

Video fra 2015 holdet!

 

Holdet fra 2015

Florida hold 2015

 

Holdet fra 2014

Florida

Hvis du vil vide mere om denne fremragende mulighed for at kombinere et studie med det at rejse, kan du altid kontakte vores studievejleder i Randers Nikolai Zethner på 7229 1100 eller studiekoordinator Marie-Louise Willerslev i Skive på mlwi@eadania.dk

 

 

Læs 3. semester i Florida – og arbejd sideløbende hos Disney World…..!

I samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland, har vi nu åbnet mulighed for at vores studerende på Serviceøkonom studiet i Randers kan tage 3. semester i USA. Der er lavet en samarbejdsaftale med Valencia College og Disney World i Orlando. Man følger undervisningen på Valencia College – og man arbejder sideløbende som betalt medarbejde hos Disney. Perfekt.

Der er studiestart 10. august 2015 – og man slutter i Florida den 4. januar 2016. Tuition fee samt Board & Lodings dækkes af SU og diverse tilskud – og der et lille overskud til ens ”personlige behov”. Der er fuld merit for studieopholdet.

Anita Tranberg fra Sport & Event 1. år har besluttet sig for at tage til Florida til sommer – og glæder sig ”helt vildt”. ”Det bliver en stor udfordring – men det er en chance, som jeg simpelthen ikke kan lade gå forbi ..!”, siger Anita.

Du kan forhøre dig om muligheden for 3. semester i Florida hos Flemming Andersen på fka@eadania.dk

Anita

 

 

Vi optager hvert år mange nye dygtige studerende, som hver især bidrager med deres specielle kompetencer på serviceøkonomuddannelsen. Blandt vores mange dygtige studerende udvælger vi dog 6-8 personer, som får muligheden for at deltage på vores talentsporprogram. Her har de mulighed for at vise en virksomhed fra servicebranchen, at de kan være med til at løse en helt konkret problemstilling, som virksomheden udfordres af. Derudover får de studerende ligeledes 5 ekstra ects på eksamensbeviset!

I 2016-2017 arbejder vores talentsporhold sammen med Muskelsvindsfonden, som bl.a. er med til at arrangere Grøn Koncert, Cirkus summarum, Roskilde festival og andre store events. De har en aktuel udfordring ifht. at skaffe koncertgæster nok til Grøn Koncert i Randers – og den opgave har de overladt til 8 studerende på serviceøkonomuddannelsen fra Dania!

Hvis du kunne tænke dig at være en del af vores næste Talentsporhold, skal du læse til Serviceøkonom på Erhvervsakademiet Dania. Vi ved, at du kan!

Groen Koncert

 

Uddannelsen er struktureret i fire forskellige semestre med hver deres overordnede tema. Formålet er, at vi fra semester til semester gradvist klæder dig på til, at du får alle de kompetencer, som kræves af en serviceøkonom. Vi har her kortfattet opsummeret de væsentligste elementer på hvert semester.

1. Semester

Servicebranchen

  • Temaet har fokus på, at du opnår en grundlæggende viden om oplevelsesøkonomiens udvikling og betydning samt praksisnær viden om for- hold i service branchen.

Virksomheden

  • Temaet har fokus på, at give dig en helhedsforståelse af virksomhedsdrift og lønsomhed.

2. Semester

Strategi

  • Temaet har fokus på, at du kan planlægge servicevirksomhedens drift.

Markedet

  • Temaet har fokus på, at du kan vurdere, hvordan markedet kan påvirkes.

 3. Semester

Praktik

  • Her afprøver du alle de ting du lærte på 1 og 2 semester i en virksomhed efter eget valg

4. Semester  

Udvikling

  • Temaet har fokus på, at den studerende kan indgå som sparringspartner i ud- vikling af innovative planer for bæredygtig udvikling af servicevirksomheden og dens medarbejdere

Afsluttende eksamensprojekt

 

 

Slide Billede BA Randers5 693X390 Eadania

I den daglige undervisning på Hotel- og Restaurantspecialet fokuserer vi på de specielle driftsforhold, som gør sig gældende i branchen; såsom - branchens stuktur, virksomhedernes forretningsgrundlag, organisering, driftsøkonomi, resultatskabelse, markedsføring, forretningsudvikling, HR, overenskomstmæssige rammebetingelser, juridiske rammebetingelser, økonomiske rammebetingelser og politiske rammebetingelser.

En væsentlig del af uddannelsen er ligeledes praktikopholdet på 13 uger som ligger i slutningen af 2. semester. Den studerende står selv for at finde et praktiksted, hvilket heldigvis er forholdsvis let, da virksomheder meget gerne vil have praktikanter fra specialet. Det er muligt at søge praktikplads både nationalt og internationalt. . Til eksempel har Dania har en aftale med Hilton kæden i England med op til 8 praktikpladser i Yorkshire og London. Andre udenlandske destinationer er også mulige f.eks. New York USA, Spanien og Grækenland.

 

Uddannelsen giver mulighed for job inden for specielt hotel og restaurationsvirksomheder med opgaver som udvikling, planlægning og organisering af serviceydelser. Du kan koordinere, administrere, have ledelsesmæssige funktioner og arbejde på tværs af sproglige grænser. Se hvad vores tidligere studerende Brian Pedersen har fået ud af uddannelsen her.

Der er mange forskellige karriere muligheder indenfor Hotel og Restaurationsbranchen efter endt uddannelse i Randers, og du vil i løbet af studiet få en større afklaring om, hvilket del af branchen du ønsker at arbejde indenfor. Derudover vælger en stigende del af vores studerende, at fortsætte deres studie således at de får en Bachelor grad. Dette gøres enten i Danmark, eller ved at udnytte de mange internationale kontakter som Erhversakademi Dania tilbyder over hele verden. Se meget mere omkring videreuddannlse her

 

 

Lars Christian Lauritsen er vores speciale ansvarlige for Hotel- og Restaurant Management-specialet. Han har været direktør for flere store kædehoteller i Danmark og har derudover stor erfaring for Hotel- og restaurationsbranchen.

 

[image]
Underviser og praktikkoordinator
Randers, Serviceøkonom Hotel & Restaurant
 

Hotel og restaurationsbranchen er i udvikling med krav til fornyelse, innovation og kreativitet i kerneproduktet og på serviceområdet.

Du kan være med til at præge udviklingen

dubai night

På Serviceøkonomuddannelsen er der fokus på driften af hoteller og restauranter i Danmark. Specialet tager udgangspunkt i både dansk og international faglitteratur i kombination med erhvervsnærer praktiske opgaver samt en praktikperiode, der tilsammen ruster dig til en spændende karriere inden for branchen.

Uddannelsen henvender sig til både til dig der har en gymnasial ungdomsuddannelse og til dem med en erhvervsuddannelse i bagagen. Kombinationen af studerende med forskellig baggrund skaber dynamik og er med til at integrerer vigtige erhvervsmæssige aspekter i den daglige undervisning. 

Én af branchens store aktører, er hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende branche- og arbejdsgiverorganisation HORESTA. Vi tager på besøg hos den i løbet af 2. semester med henblik på at øge kendskabet til foreningens rolle og indflydelse på branchen. Endvidere aflægger en række indlægsholdere besøg på Dania i løbet af studiet. Det kunne fx være softwareleverandøren INM Gastrovision eller cheføkonom Jonas Kjær fra HORESTA i forbindelse med en præsentation af branchens årlige Normtalsanalyse.

Du kan forvente to spændende år, som med din indsats, kan blive springbrættet til en karriere hvor du kan være med til at gøre en forskel.

 

Oploeftningsbillede BA Randers7 246X230 Eadania

På studiet veksles der mellem klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde – ofte med afsæt i virksomhedskontakt og konkrete problemstillinger, som skal løses i- eller for virksomheden. Det betyder, at de studerende får tæt kontakt til hinanden – samt til underviserne og virksomhederne. Der opbygges gode sociale bånd, som fastholdes lang tid efter studiets afslutning. I sport- og eventverdenen er det et krav, at man er i stand til at arbejde tværfagligt og kunne samarbejde. Disse kompetencer forsøger vi at udvikle i studieforløbet.

Se bl.a. vores video fra TV2

Foredrag og virksomhedsbesøg er en vigtig del af uddannelsen. Vi forsøger at inddrage så mange eksterne foredragsholdere og undervisere som muligt. Vi har opbygget et tæt samspil med en lang række virksomheder i branchen, som vi kan trække på – eller som kan trække på os. Her er eksempler på steder, vi har besøgt eller haft besøg af:

Randers HK, Danmarks Idræts Forbund, Sport Aarhus Events, Skanderborg Festival, Parken Sport & Entertainment, Carlsbergs eventafdeling i København, Randers FC, Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen, Aarhus Elite og AGF, Herning Blue Fox (ishockey), Brøndby IF, Konsulentfirmaet MEC:Access, Lübker Golf Resort. Her kan du se listen over virksomhedsbesøg fra 2014/2015

 

Vi får i stigende grad forespørgsler om hjælp til udviklingsopgaver. Virksomheder og organisationer henvender sig til os med konkrete problemer, som de søger råd og vejledning til. I april 2012 henvendte event afdelingen hos Aalborg Zoosig. En af Sport og Event klasserne udviklede i løbet af en måned en række forslag til publikumsevents, hvor man kunne sove i tilknytning til et helt nyt rovdyranlæg. 

Randers HK henvendte sig i efteråret 2012 og bad om hjælp til at udvikle nye koncepter til markedsføring samt nye events til deres kamp- og pause afvikling. I tæt samarbejde med klubben udviklede et af 1. års holdene nye standarder og koncepter, som blev aftestet i forbindelse med et udsolgt dobbeltstævne i Elro Arena (Randers Hallen) den 30. januar 2013. Det TV transmitterede dobbeltstævne havde kampe med: Randers HK – Sønderjyske og opvisningskampen AG København – Flensburg Handewitt. 

Herunder kan du se et interview med Line Frandsen (indsamlingschef) fra Muskelsvindsfonden og Kat Lundby (Projektleder) på Cirkus Summarum. De fortæller om hvad de bruger vores studerende til, og hvilke styrker de ser ved vores uddannelse:

 

 

Vi har spurgt nogle af vores tidligere studerende, hvad de syntes om uddannelsen til serviceøkonom med speciale i Sport- & Event Management.

Hvis du følger dette link, kan du se, hvad de har brugt uddannelsen til, og hvor de arbejder i dag.

 Hvis du vil vide mere om, hvilke muligheder vores Sport- & Event-specialet kan give dig, kan du selvfølgelig altid kontakte vores Sport- & Event-ansvarlige Thomas Mohr Rasmussen.

 

[image]
Lektor og praktikkoordinator
Randers, Serviceøkonom - Sport- & Event Management
 

Thomas Mohr Rasmussen er vores speciale ansvarlige på Sport- & Event-sepcialet. Thomas har gennem en længere årrække arbejdet med de største aktører indenfor både sportsverdenen og event-branchen og har derfor indgående kendskab til branchen samt et fantastisk netværk.

 

[image]
Lektor og praktikkoordinator
Randers, Serviceøkonom - Sport- & Event Management
 

Rethink Ebeltoft

Vi er 100% overbeviste om, at du ikke fuldt ud kan forstå de forskellige teorier og tænkemåder som du bliver konfronteret med på studiet, medmindre at du har haft mulighed for selv at afprøve dem ud i erhvervslivet! Praktikken på Sport & Event Management uddannelsen i Randers, er derfor noget som vi prioiterer højt. Som udgangspunkt bestemmer du selv hvor du vil bruge 3-4 måneder i praktik, men eftersom at vi har indgående kendskab til Sport & Event branchen (og selvfølgelig også at brachen kender os), vil vi naturligvis gerne rådgive dig og hjælpe dig med de nødvendige kontakter når praktikstedet skal findes.

Her kan du danne dig et overblik over, hvor tidligere studerende har været i praktik. Som du kan se er listen lang og omfattende, og den udvides hert år!

 

Oplevelsesindustrien i Danmark er vokset kraftigt i de sidste 10 år og bliver ved at vokse.

Og den har brug for dig!

 

Menneskehav Med Haender Ce7ab2d9d9

Serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Dania i Randers har siden etableringen i 2001 oplevet en støt stigende søgning til Sport & Event specialet – sideløbende med at branchen udvikler sig mere og mere professionelt.

Serviceøkonom uddannelsen med speciale i Sport & Event Management er designet til dig, som ønsker en forretningsmæssig karriere i sport- og eventbranchen. Med afsæt i din passion, dit ”drive” og din kreativitet - vil vi med afsæt i 13 års erfaring fra udbud af uddannelsen i Randers give dig de kvalifikationer, som gør dig til en professionel planlægger og afvikler af events.

Få mere at vide i velkomstbrevet fra vores speciale ansvarlige Thomas Mohr. Rasmussen her.

Over hele Danmark ”bobler det” med aktiviteter: Stadions moderniseres og udbygges for millionbeløb, Messecenter Herning udvider og bygger Jyske Bank Boxen. Nye spændende musik festivaler som Northside dukker op. Vi var værter for Europæisk Melodi Grandprix i 2014. København skal have en multihal i 2016 – og Aarhus og Region Midtjylland skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Danmark skal afvikle VM i Ishockey og VM for alle de Olympiske Bådklasser i 2018. Skal du være med til noget af alt det ........?

Hele denne udvikling betyder, at branchen har brug for unge mennesker, som er veluddannede og brænder for at komme til at arbejde med et jobområde, som for de fleste også er en fritidsinteresse.

Hvis du vil se videoer og andre godbider fra uddannelsen, kan du med fordel besøge vores facebook side!

 

 

Oploeftningsbillede BA Randers7 246X230 Eadania

I turisme- og oplevelseserhvervene er det er must, at man er i stand til at arbejde tværfagligt og kunne samarbejde. Disse kompetencer forsøger vi at udvikle i studieforløbet gennem projektarbejder på specialeholdet, på tværs af specialerne og i samarbejde med virksomheder og organisationer

Faste traditioner

Besøg på rejsemessen Ferie for Alle i Herning, har udviklet sig en fast tradition på turismespecialet. Messen er den perfekte mulighed for at få et indtryk af, hvor mange forskellige typer at virksomheder branchen består af. Mange studerende bruger besøget til at præsentere sig selv for potentielle praktikvirksomheder. Turen er også et hyggeligt socialt arrangement. Se mere omkring turen i 2015 her

Studieturen til Hamborg i foråret. Se meget mere om vores studietur i februar 2015 her

SEC konferencen i Odense byder på oplæg og foredrag fra ansatte i turismebranchen. Der er mulighed for at møde repræsentanter fra virksomheder og organisation på et uformelt plan. Konferencen åbner ikke mindst for at serviceøkonomstuderende fra hele Danmark kan møde og inspirere hinanden.

 

 

Praktikopholdet er en integreret del af studiet til Serviceøkonom, og det kan bruges til mange forskellige ting efterfølgende. Det viser historien om Marie Noel Bitong som gik fra at være messegæst til messeudstiller

I 2012 begyndte Marie Noel Bitong, at læse til Serviceøkonom med speciale i turisme management. Som alle andre studerende deltog Marie Noel i den årlige tur til FERIE for ALLE messen i Herning.  To år senere er Marie Noel Bitong igen på FERIE FOR ALLE messen, denne gang dog som messeudstiller.  Marie Noel repræsenterer nu sit land Cameroun og forsøger at tiltrække danske turister til landet.

Klik her for at læse artiklen om Marie Noel Bitong

Hvis man foretrækker at tage sit praktikophold indenfor landets grænser er der et væld af muligheder. Her kan du se nogle af de mere typiske praktiksteder:

  • VisitDenmark
  • Forskellige slags rejseselskaber - lige fra Danski til Star Tour
  • Lokale Visit organisationer - Visit Skive, Visit Randers, Visit Århus og mange flere rundt i landet

 

 

 

 

 

Helle Schibye og Marie Louise Willerslev er vores speciale ansvarlige for Turisme Management linien i henholdsvis Randers og Skive. De har begge stor kendskab til branchen, og har et omfattende netværk som de kan trække på i undervisningen.

 

[image]
Adjunkt og koordinator
Randers, Serviceøkonom Turisme Management
[image]
Underviser og studiekoordinator
Underviser og koordinator på uddannelsen serviceøkonom i Skive.
 

Tænder du på det at rejse, opleve og møde nye mennesker? Og kunne du tænke dig at gøre det til din fremtidige beskæftigelse? Eller brænder du for at nytænke og udvikle turismeprodukter og arbejde i en international branche? Så er serviceøkonomuddannelsen med speciale i Turisme Management det rigtige for dig.

dubai night

Turisme er i dag en integreret del af rigtig mange menneskers liv – som turist eller som medarbejder, nationalt eller internationalt. Turismeerhvervet er en branche i konstant udvikling, afhængig af deres evne til at spotte nye tendenser. Uddannelsen er tilrettelagt efter de krav, turisme- og oplevelseserhvervet stiller til deres medarbejdere.

 

 

 

Her finder du en præsentation af de forskellige specialer, som du kan læse på din uddannelse til serviceøkonom. Før du starter på uddannelsen, vælger du dét speciale spor, som du vil følge de to år uddannelse varer. Ved at vælge et speciale fra start, specialiserer du dig inden for et bestemt område, som har din interesse.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til de enkelte specialer, er du altid velkommen til at kontakte de forskellige specialeansvarlige. Du finder deres kontakt oplysninger under de forskellige specialer.

 

Herunder kan du se nogle af de virksomheder, vores serviceøkonom uddannelsen samarbejder med. Det er naturligvis kun et udpluk af virksomheder, men det kan være med til at give dig et billede af vores netværk. Vi indgår naturligvis løbende nye samarbejder med virksomheder indenfor turisme- og oplevelsesbranchen.Liste praktiksteder

 

 

 

Du kan vælge at komme i praktik i udlandet i en virksomhed efter eget ønske. Vi skal nok hjælpe dig med alt det praktiske.

Hvis du vil vide mere om muligheden for at tage dig praktikophold i udlandet, bedes du kontakte vores internationale koordinator Flemming Andersen.

[image]
Leder International Mobilitet
 
 

De bedste kilder til at få mere at vide om praktikopholdet er de studerende selv. Vi har været ude og spørge dem om deres oplevelser.

Interview med Simon Juul og Johanne Siersbæk

 

 

Hør hvad Martin Thorbøll siger om sin praktik ved Lübker golf

 

 

 

Praktikopholdet er en integreret del af uddannelsen til serviceøkonom. Selve opholdet er på 13 uger, og ligger på studiets 2. år. Du vælger selv hvilken virksomhed, du ønsker at kommer i praktik i, og du kan naturligvis også selv vælge, om du ønsker at tage dit praktikophold i Danmark eller udlandet.

 

Ansøgning om optagelse
Ansøgning om optagelse sker via den koordinerede tilmelding på www.optagelse.dk. Ansøgnings- og prioriteringsskema kan udfyldes og printes fra optagelsesportalen eller fås på uddannelsessteder og Jobcentre. Efter ansøgningsfristens udløb er det muligt at søge ledige pladser ved henvendelse til Erhvervsakademi Dania.
 
Svar på ansøgning
Alle får svar på om de er optaget ultimo juli måned.
 
Studiestart
Uddannelsen starter den første i september måned.
 
Samtale med underviser
Hvis du søger ind på uddannelsen inden den 5. juli og opfylder adgangsbetingelserne, har du mulighed for en samtale med en underviser. Formålet med samtalen er at informere om uddannelsen, afklare dine forventninger til uddannelsen og evt. diskutere specialefag. 
 

Adgangskrav

På serviceøkonomuddannelsen er der følgende adgangskrav

1. Adgang via gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx, hf):

  • Specifikke adgangskrav: Matematik på C niveau eller Erhvervsøkonomi på C niveau

2. Adgang via erhvervsuddannelse med en af følgende uddannelser:

  • bager (trin 2)
  • detailhandelsuddannelse med specialer
  • detailslagter med specialer
  • eventkoordinatoruddannelsen (trin 2)
  • gastronom (med specialer)
  • generel kontoruddannelse
  • handelsuddannelse med specialer
  • konditor (trin 2)
  • kontoruddannelse med specialer
  • receptionist
  • tjener (trin 2)

Den enkelte institution kan optage ansøgere på uddannelsen på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

Du kan tage HF Serviceøkonom fagpakke på Randers HF & VUC som baggrund for ansøgning til Serviceøkonomuddannelsen i Randers - se mere her

Du kan tage Akademipakken på VUC Skive - Viborg som baggrund for ansøgning til Serviceøkonomuddannelsen i Skive. Se mere her

Studieforberedende kursus
Ansøgere til serviceøkonomuddannelsen i Randers, der ikke enten har Erhvervsøkonomi niveau C, Virksomhedsøkonomi niveau C, Matematik niveau C  eller Engelsk niveau C på ansøgningstidspunktet, skal følge og bestå et studieforberedende kursus. Du skal være opmærksom på, at dette kursus kun afholdes på Erhvervsakademi Dania i Randers. Læs mere om studieforberedende kurser og find tilmeldingsblanket her. Du kan kontakte Hanne Melsen på hm@eadania.dk, hvis du har spørgsmål.

I Skive udbydes også studieforberedende kurser i august, kontakt studiekordinator Marie Louise Willerslev på mlwi@eadania.dk for mere information.

 

 

 Til top

 

BLIV STUDIEKLAR!

Hvis du har brug for at blive helt studieklar, så spring på et kort studieforberedende kursus. Tjek brochuren nedenfor og se hvilke kurser vi tilbyder, og tilmeld dig på tilmeldingsblanketten nedenfor.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

 

 

 

Selvfølgelig kan du det!

Blandt de mange videreuddanelsesmuligheder, der findes, kan du bl.a. vælge at læse en Bachelor i International Hospitality Management. Uddannelsen udbydes på Erhvervsakademi Dania i Randers. Du er sikret en plads på et af vores hold, såfremt du har bestået den toårige serviceøkonomuddannelse.

Derudover er der en lang række danske og internationale universiteter, som direkte optager færdiguddannede serviceøkonomer. For mere information herom bedes du kontakte vores internationale koordinator:

[image]
Leder International Mobilitet

 Uddannelsesstigen 2013

 

 

 

Alt afhængig af hvilket speciale du vælger, er der forskellige muligheder for at læse videre efter afsluttet serviceøkonom uddannelse. Fælles for alle specialer er dog, at beskæftigelsesmulighederne er gode. Du kan se de seneste tal for beskæftigelsen for Serviceøkonomer her.

1147605 719741958054232 1172922397 O

 

Hvad kan jeg blive?

Som serviceøkonom uddannes du til at kunne varetage en lang række arbejdsfunktioner i en servicevirksomhed. Vi giver dig redskaber indenfor ledelse, markedsføring, økonomi, planlægning, kulturforståelse og meget mere, alt sammen naturligvis tilrettet dit valg af speciale. Herunder har vi nævnt en række af de væsentligste arbejdsområder som serviceøkonom uddannelsen kvalificerer dig til:

  • Aktivitetschef
  • Eventmanager
  • Mediekonsulent
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Mediekonsulent
  • Community Manager
  • Front office manager
  • Konferencekoordinator
  • Marketingkoordinator
  • Projektleder
  • Receptionschef
  • Servicekonsulent
  • Turistmedarbejder/-chef
  • Start af egen virksomhed

 

 

På Erhvervsakademi Dania er vi meget fokuserede på at skabe de bedste rammer for at du kan lære og udvikle dig. Derudover forventer vi også, at du selv aktivt vil bidrage til at skabe et fantastisk studiemiljø.

Herunder kan du se interviewet med Jacob Justesen fra Sport & Event-linjen om hans opfattelse af studiemiljøet.

 

 

Den bedste måde at få oplysninger om en uddannelse på er gennem de studerende selv. Vi har samlet en række interviews med nuværende og tidligere studerende, der fortæller om deres opfattelse af at studere til serviceøkonom i Randers.

Du kan også besøge vores Facebook grupper, der drives udelukkende af de studerende selv.

Se Danmarks Sejeste Serviceøkonomer fra Randers  og fra Skive

Hør hvad Benjamin Bracht, der læser i Randers, har at sige:

 

 

 

 

 

Alt afhængig af hvilket speciale du vælger (se mere her for specialer i Randers og Skrive) er der forskellige faglige moduler. Overordnet set har alle vores studerende dog altid fællesfag så som -  Ledelse og Organisation, Markedsføring og strategi, Økonomi, Kultur, kommunikation.

Samlet set giver det dig kompetencer til at arbejde med udvikling, drift, ledelse og markedsføring af serviceydelser i forskellige servicebrancher

Hvis du ønsker mere dybdegående viden om alle fag på uddannelsen til serviceøkonom, henviser vi til vores studieordning.

 

 

 

 

 

 

Vores undervisningsfilosofi er ret enkel: "Vi kan ikke lære dig noget, medmindre du får mulighed for at prøve det i praksis!" 

Hvordan? 

Vi arbejder målrettet på, at alt hvad du lærer, kan videreføres ude i det virkelige liv. Gennem virksomhedsbesøg, gæsteundervisere fra branchen og praktikopholdet, som er en integreret del af uddannelsen, træner vi dig i at løse de problemstillinger, som virksomhederne dagligt udfordres af.   

Vi har små hold!

På serviceøkonomuddannelsen har vi fokus på vigtigheden af dialog mellem studerende og underviser. Derfor prioriterer vi at størstedelen af undervisningen foregår på mindre hold frem for, som så mange andre uddannelsesinstitutioner, i store auditorier med plads til op mod 300 mennesker.

Vi ved, hvad vi snakker om!

Vi har mere end 25 års erfaring med at uddannelse medarbejdere til servicebranchen. Vi har derfor tæt kontakt med de væsentlige spillere indenfor de forskellige specialegrene. kontakter som naturligvis kommer dig til gode, når du skal søge arbejde efter endt uddannelse.

 

 

 

 

 

Vores studerende kommer med vidt forskellig baggrund. Nogle kommer direkte fra gymnasiet eller HF, mens andre har været ude og arbejde indenfor en specifik oplevelsesbranche i flere år, før de valgte at læse til serviceøkonom. Fælles for dem alle er, at de med uddannelsen har et ønske om at komme videre i deres karriere.

Gruppen af studerende spænder aldersmæssigt også vidt, men typisk vil der være flest studerende i alderen 19-40 år.

Hvad forventer vi af dig?

  • At du har lyst til at lære
  • At du er nysgerrig
  • At du kan lide udfordringer
  • At du trives med at arbejde i teams.

 

 

Det at studere drejer sig ikke kun om, hvad det er man studerer, men i høj grad også om hvor og hvordan man studerer!

Vi har derfor på de følgende sider overladt ordet til nogle af vores serviceøkonom studerende, som kan fortælle mere indgående om, hvordan de opfatter studiemiljøet, hverdagen på erhvervsakademi Dania og ikke mindst stemningen på deres hold.

 

                                                                                      Vores årlige Oktoberfest!

                                                   

Oktoberfest

 

Statens uddannelsesstøtte Som studerende er du berettiget til SU. Både under studiet og i forbindelse med praktik. Siden 1. juli 2009 skal du søge SU online på su.dk. For at kunne bruge selvbetjeningssystemet "minSU" skal du have nemID, som kan bestilles hos din bank. Læs mere på su.dk

SPS - Specialpædagogisk Støtte - til videregående uddannelse Du kan søge om SPS, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller er ordblind. SPS skal sikre, at du kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre og kan f.eks. bestå af hjælpemidler og studiestøttetimer. Du kan søge om SPS på dit uddannelsessted, når du er optaget på uddannelsen. Uddannelsesstedet sender ansøgningen sammen med dokumentation for funktionsnedsættelsen til Styrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Læs mere på spsu.dk

Handicaptillæg Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et tillæg til SU'en, når du læser på en videregående uddannelse. Betingelsen er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse - altså have studenterjob. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU'en. Det kaldes derfor ”Handicaptillæg”. Læs mere om handicaptillæg.

Vedr. SPS - socialpædagogisk støtte - kan du også kontakte vores studiesekretærer i Randers og Skive:

[image]
Studiesekretær Randers
8711 4400
[image]
Studiesekretær Skive

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsen til Serviceøkonom er en kort videregående toårig uddannelse. Der er studiestart hvert år i september.

 

Læs studieordningerne her for 2013 - 2015 her og 2014 - 2016 her

 

 

Serviceøkonomuddannelsen på Erhversakademi Dania kan læses i Randers og Skive.

Hvis du vil vide mere om hvordan det er at læse i Skive, kan du følge dette link

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at læse i Randers, kan du følge dette link

 

Her finder du alt vedrørende opbygning, studieordning, økonomi og andre praktiske informationer der er relevante for optagelse.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, hører vi naturligvis gerne fra dig! Du skal være velkommen til at kontakte vores uddannelsessekretærer i hh. Randers og Skive:

[image]
Studiesekretær, Randers
Studiesekretær for Serviceøkonom
[image]
Studiesekretær Skive

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbillede

Nyt samarbejde mellem Dania og Aalborg Universitet


Erhvervsakademi Dania og Aalborg Universitet har indgået en 3-årig aftale, der skal være med til at kombinere et ressourcestærkt forskningsmiljø med praksisnær viden
Læs mere


Nyhedsbillede

”Jeg fik relevant erfaring på CV’et og en oplevelse for livet”


Mie Parby Pedersen tog sin praktik i Vietnam, hvor teorier om god service og kommunikation blev udfordret og udviklet på et stort hotel
Læs mere


Nyhedsbillede

Studerende møder virkeligheden i praktik


Alle videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania har praktik som et fast element. Det er her, de studerende for alvor får testet deres teori i praksis og lært livet i deres kommende erhverv at kende
Læs mere


Nyhedsbillede

Nu bliver vinderen fundet


Finalen i Årets Dania-praktik er i gang, hvor fem dygtige praktikanter dyster mod hinanden for at vinde årets pris og gå videre til den nationale finale
Læs mere


Nyhedsbillede

Studerende vil redde Grøn Koncert i Randers


Musikturneen Grøn Koncert skal fortsætte med at komme til Randers. Efter år med faldende publikumstal prøver studerende fra Erhvervsakademi Dania at ændre de dystre udsigter.
Læs mere


Nyhedsbillede

Serviceøkonomer sender skolebørn på tur til rummet


6. klasser kommer på rumrejse den 12. april, hvor serviceøkonomer med speciale i sport- og eventmanagement holder aktivitetsdag i Randers
Læs mere


Nyhedsbillede

Serviceøkonomer bag musikevent


Danias studerende står bag musikfest søndag den 3.april i Skive som en del af deres studie. For kun 50 kr. kan du komme med
Læs mere


Nyhedsbillede

Ledelsesdrømme i hotelbranchen førte til serviceøkonom


På Erhvervsakademi Dania er der 21 forskellige videregående uddannelser, men hvem er de studerende på dem? Her kan du møde Lars, der gerne vil være leder indenfor hotelbranchen
Læs mere


Nyhedsbillede

Festival giver praktiske eksempler på teori


Serviceøkonomer fra Erhvervsakademi Dania arbejder i Miami på en af verdens største fødevarefestivaller. Det har givet blandt andet Helene Bukhave en bedre forståelse til teorien om service, events og oplevelser
Læs mere


Nyhedsbillede

Studerende lærer om sportsevents i USA


Oplevelser og læring gik hånd i hånd for 13 studerende fra Erhvervsakademi Dania, da de tog til NBA-basketball-kamp i Miami for at lære mere om store sportsevents i USA
Læs mere


Nyhedsbillede

Spændte serviceøkonomer lader op til festival


Serviceøkonomer fra Erhvervsakademi Dania skal i Miami arbejde på en af verdens største fødevarefestivaller. De faglige og psykiske forberedelser er i gang, og imens stiger spændingen blandt de studerende
Læs mere


Nyhedsbillede

Studerende lærer kultur the american way


Professor Tanke styrede slagets gang, da serviceøkonomer fra Erhvervsakademi Dania havde forelæsning om multikulturelle forskelle sammen med amerikanske studerende på Florida International University
Læs mere


Nyhedsbillede

Dania-studerende giver amerikanere perspektiv


Amerikanske studerende lærer mere, når de samarbejder med danske studerende. Det mener dekanen, Terry Lease, fra Florida International University, der byder Erhvervsakademi Dania indenfor på campus
Læs mere


Nyhedsbillede

Serviceøkonomer lærer ledelse med hele kroppen


Erhvervsakademi Danias studerende har haft en anderledes undervisning på Florida International University. Pensum er kommunikation, gruppedynamik og ledelse, men indlæringen foregår med balancegang, vippebræt og 10 meter over jorden
Læs mere


Nyhedsbillede

Derfor er vi taget til USA


35 studerende på serviceøkonom-uddannelsen er taget til Florida i en måned. Mød tre fra Randers og hør, hvorfor de er taget afsted
Læs mere


Nyhedsbillede

Serviceøkonomer over there


Mød her en håndfuld af de Skive-studerende, der tager en måned af deres Dania-uddannelse til serviceøkonom i Florida
Læs mere


Nyhedsbillede

Uddannelse flytter til USA i en måned


Det er nemmere at lære om oplevelser og events, hvis man selv har prøvet det. Derfor flytter Erhvervsakademi Dania undervisningen for 35 studerende til Florida i en måned, så de kan blive klogere på, hvordan man i praksis arbejder med service
Læs mere


Nyhedsbillede

Sport- og Eventmanagement lokkede Kalundborgfyr til Randers


I sommer flyttede Nicolaj Rasmussen fra Kalundborg til Randers for at blive serviceøkonom med speciale i sport- og eventmanagement. Byen har overrasket ham positivt.
Læs mere


Nyhedsbillede

Serviceøkonom over there - tilmeldning senest den 1. oktober


Tag en del af uddannelsen i Florida i februar 2015, hvor vi bl.a. bliver undervist på Florida International University, arbejder som frivillige på stor event og besøger Bahamas.
Læs mere



 
 
 

pointer
Uddannelsen kan tages i Randers og Skive 
 

"Hvis I vil ind for oplevelsesbranchen, så er det den vej. Jeg har fået det job, jeg gerne ville have. To års studier er til at overskue "


Zenia Jacobsen, serviceøkonom