Studiets opbygning

Uddannelsen til datamatiker omfatter en række fag, der gør dig i stand til at designe og udvikle software, et specialeforløb og en hovedopgave.

Specialeforløb
På 4. semester skal du bruge en stor del af studietiden på et specialeforløb, hvor du kan fordybe dig i et spændende fagligt område. Specialeforløbene ændrer sig løbende, da der hele tiden udvikles nye teknologier.

Hovedopgaven
Den første halvdel af 5. semester er et praktikforløb, hvor du er i praktik i en virksomhed. Den sidste halvdel er hovedopgaven, hvor du slutter din uddannelse med en større opgave, som du skal løse i samarbejde med en virksomhed.
Opdateret af: Jutta Paulsen- 9. april 2010 09:47:04