Desuden skal optikeren kunne rådgive og vejlede klienten ved valg af synshjælpemiddel.
Optometristen skal kunne kende det syge øje fra det raske og henviser personer til læge, øjenlæge eller anden sundhedsperson, hvis der observeres behandlingskrævende sygdom.
Optometristen kan til behandling af visse binokulære samsynsproblemer tilbyde særlige træningsprogrammer til supplement eller erstatning for en optisk korrektion.
Optometristen kan medvirke til forbedring af arbejdsmiljøet gennem rådgivning om arbejdspladsens synsmiljø samt ved tilvirkning af arbejdsbriller.
Optometristen varetager i samarbejde med øjenlæge optisk rehabilitering af svagsynede.