Produktionsteknolog

Udvikling af nye produkter, udarbejdelse af produktionsgrundlag og planlægning af produktion. Det er kort fortalt, hvad du lærer på uddannelsen til produktionsteknolog. Erhvervsakademi Dania udbyder uddannelsen i Randers og Skive.

Produktionsteknolog er en to-årig videregående uddannelse med tre måneders praktik indlagt. Uddannelsen er både for faglærte og studenter uden faglig uddannelse.

En produktionsteknolog er efterspurgt på arbejdsmarkedet på grund af de brede kompetencer, de studerende opnår - fagligt, men også som idémagere og problemløsere. Du vælger først speciale efter det første år. Det giver stor tværfaglighed.

Udveksling af ny viden
Produktionsteknologer fra Erhvervsakademi Dania i Randers og Skive har kompetencer, der er eftertragtede i alle typer af produktionsvirksomheder. Viden genereres i stigende hast, og udvekslingen af ny viden er en væ­sentlig forudsætning for det studiemiljø, som undervisere og studerende i fællesskab skaber på produktionsteknologuddannelsen i Randers og Skive.

Lærer at samarbejde
Produktionsteknologuddannelsen giver kompetencer til at samarbejde i en kulturel mangfoldighed - i virksomheder, i forskellige faglige miljøer eller i udlandet. Produktionsteknologer kan varetage udviklings- og ledelses­opgaver på forskellige niveauer i en virksomhed.

På produktionsteknologuddannelsen i både Randers og Skive sæt­tes uddannelsens kerneområder ind i en praktisk sammenhæng, der rækker ud over det spe­cifikt faglige. På den måde opnår Dania-studerende særlige specialiseringer i hver af de to byer.

Studiestart er september, og du skal søge senest den 5. juli.

Adresser
Erhvervsakademi Dania, Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ
Erhvervsakademi Dania, Skive, Kongsvingervej 1, 7800 Skive



Opdateret af: Jutta Paulsen- 19. januar 2012 10:06:56